Mens vi venter på doktoren…

sep 9, 2014

0
Mens vi venter på doktoren…

Mens vi venter på doktoren…

Posted in : Brystkirurgi on by : admin

Det er aldrig rart at være på et hospital, hvad enten man er der som en patient eller som pårørende. Man sidder i venteværelset med andre fremmede, mens der går sygeplejersker, læger og syge patienter rundt omkring. Man venter enten på at få lov til at komme ind til lægen eller få resultaterne af en eller anden sundhedsprøve, som kan være det, man har frygtet, eller noget helt andet. Nogle venter også på sin kære, som er inde hos lægen og bliver tjekket.

Alt i alt er venteværelset på et hospital et sted, som rummer usikkerhed og nervøsitet, men vi kommer nok allesammen til at opleve det på et eller andet tidspunkt i vores liv. Kunne det så ikke være godt, hvis venteværelset er en lille smule mere rart at være i? Hvordan kan dette problem løses, så alle kan få en bedre oplevelse, mens vi venter på lægen?

Forslag til indretningen

For at skabe et godt venteværelse er det værd at huske på, at folk har forskellige behov og adfærd, mens de sidder og venter, og derfor skal et godt venteværelse ramme alle disse behov. Patienterne og pårørende skal have muligheden for at foretage sig andre ting end at vente passivt i venteværelset.

Selvfølgelig skal et venteværelse indeholde gode stole eller sofaer, lidt legetøj til de små samt ugeblade og aviser til de voksne, men andre faktorer som lys, lyd og farver spiller også ind.

Herunder kommer en liste over indretningsmulighederne for et venteværelse:

  • Farven i rummet: Dette er vigtig for den rolige stemning, som skal være til stede. Derfor skal farven i rummet helst være i rolige og kølige nuancer, såsom pastelfarver i blå, beige eller grønne nuancer.
  • Kunst: Kunstværker gør både et rum mere spændende og pynter samtidigt. Naturbilleder eller landskabsmalerier er særligt gode at benytte i et venteværelse. Det vil både gøre rummet smukkere og virke motiverende og helbredende. Udover disse, er det også godt at bruge humoristiske eller aktiverende kunstværker i værelset. Det kan være i form af vittige tegneserier, humoristiske og inspirerende udtalelser eller sjove sportsbilleder. Dette vil både underholde patienterne og pårørende og lede deres tanker hen mod noget rarere.
  • Planter og blomster: Det er en meget god idé at bruge smukke planter i venteværelset. Det skaber både liv og virker utroligt beroligende for patienter og pårørende. Den grønne farve og det smukke udseende er meget effektivt for at skabe en hyggelig stemning.
  • Forfriskelser: Det er meget vigtigt at stille forfriskelser til rådighed for besøgende i form af drikkelser, frugt og eventuelt søde sager. Dette vil gøre en stor gavn, når der er en lang ventetid, eller generelt fordi folk normalt godt kan lide at drikke eller spise, mens de venter. Der skal helst være muligheden for besøgende at vælge lige præcis den form drikkelse, de har lyst til. En sodavandsautomat og især kaffeautomat med forskellige slags kaffe at vælge imellem er værd at satse på, da det at drikke kaffe virker beroligende for mange mennesker.
  • Andre ting: Ting, som er meget gode at have i venteværelset, er bl.a. et stort skærm med digitale informationer eller live tv, godt og roligt belysning, et akvarie eller noget beroligende musik i baggrunden.

Vigtigheden af at have et godt venteværelse

Et patients behandlingsforløb begynder allerede, når patienten kommer ind til sygehuset og sidder i venteværelset. Venteværelset skal være et godt understøttelse til patientens behandlingsforløb, og skal fungere som en varm velkomst og give en form for ro og støtte til patienten allerede fra starten .Et godt venteværelse skal være smukt, inspirerende, beroligende og aktiverende samtidigt. Derfor skal et venteværelse indrettes, så det motiverer og beroliger patienterne og pårørende mest muligt.